FDM travel

FDM travel er et rejsebureau, der er kendt for at udvikle individuelle kvalitetsrejser til konkurrencedygtige priser. FDM travel har et produktudvalg, som dækker kundernes behov i Europa og på oversøiske destinationer. Rejsebureauet tilbyder flybilletter, ferieboliger og hoteller over hele verden.

FDM travel skræddersyr alt fra en sommer- eller vinterferie, forretningsrejsen, den forlængede weekend eller drømmerejsen til oversøiske rejsemål.

Rejsebureauet er landsdækkende og tilgængelig online, via telefon og personligt i et af FDM travels 15 kontorer. FDM travel er medlem af Rejsegarantifonden.

Krone Rejser

Krone Rejser har 18 års erfaring i at sælge flybilletter oneway eller tur/retur og storbyferier, fly and drive rejser samt indkvartering på de mest populære rejsemål i Europa.

Krone Rejser koncentrerer sig om at sælge flybilletter, men kan også også tilbyde meget fordelagtige billeje, samt pakke en hel rejse bestående af flybillet t/r, billeje og indkvartering.

Med Krone Rejser får man gratis lounge adgang i Kastrup lufthavn uanset billettype. Krone Rejser er registreret i Rejsegarantifonden samt medlem af Foreningen af rejsearrangører i Danmark R.I.D.

Balkan Holidays

I over 20 år har Balkan Holidays arrangeret rejser til Bulgarien og rejsebureauet er i dag Danmarks førende rejsebureau i Bulgarien. Balkan Holidays er behjælpelig med alle former for rejser i hele Verden, hvis man har man specielle ønsker. Som noget forholdsvis nyt har Balkan Holidays rejser til Bali og Estland.

I over 20 år har Balkan Holidays også arrangeret skirejser til Bulgarien. De fleste rejser til Bansko, Borovets eller Pamporovo. Bulgarien får masser af sne og har gode skiforhold. Skisæsonen varer fra december til april.

Balkan Holidays er medlem af Danmarks Rejsebureauforening samt af Rejsegarantifonden.

Kuoni

Kuoni blev introduceret i Danmark i november 2002, og er en sammensætning af 3 velrenommerede rejsebureauer: Alletiders Rejser, Kisbye Rejser og Dane Tours. Erfaringen fra disse 3 selskaber giver en fordel mht. kvalitet, service og værdi for pengene. Kuoni arrangerer alle former for rejser efter kundens ønske.

Kuoni blev etableret i 1906 og selskabet har på de mange år, udviklet sig til en af verdens største rejsekoncerner. På verdensplan arbejder mere end 8000 medarbejdere, på over 100 destinationskontorer Verden rundt.

Kuoni har flere gange modtaget “World Travel Award”, som den bedste rejsearrangør i verden. Kuoni i Danmark er en del af The Kuoni Travel Group, som også ejer Novair og Apollo.

NTS Japanspecialisten

Net Travel Service (NTS) også kaldet Japanspecialisten er et rejsebureau, med kontorer i København, Oslo, Stockholm, Helsinki, Moskva, Budapest, Prag og Tokyo.

NTS har siden 1976 specialiseret sig i rejser til og fra Japan for grupper, private, firmakunder og individuelt rejsende. Firmaet har en bred viden og stor erfaring, når det gælder rejser til Japan.

Ud over at tilbyde alt fra en hotelovernatninger, til rundrejser med dansk rejseleder, er NTS blevet valgt som forhandler af de populære Japan Rail Pass. Japan Rail Pass giver mulighed for væsentligt lavere rejseomkostninger, når man skal rundt i Japan.

DSB Rejsebureau

DSB Rejsebureau er et stort dansk rejsebureau, som specialiserer sig i tog og storby rejser, men også tilbyder flyrejser, krydstogter og skirejser m.m.

DSB Rejsebureau startede med de populære InterRail rejser i 1980erne, hvor det er muligt at rejse ubegrænset i Europa. Disse rejser er stadig blandt de mest solgte og man kan vælge fra 5 dage og op til 1 måned.

Det er muligt at vælge sit rejsemål og derefter sørger DSB Rejsebureau for tog og hotel bestilling. Man kan også køre i egen bil eller flyve til de utallige rejsemål overalt i verden.

Det er muligt at bestille kataloger på DSB Rejsebureau hjemmeside, som man modtager med posten få dage efter.

Apollo

Apollo er Danmarks andenstørste rejsearrangør og tilbyder et af markedets bredeste charterudbud med mere end 1600 hoteller på ca. 50 destinationer i 28 lande. Ca. 900.000 skandinaviske gæster rejser med Apollo på årsbasis.

Apollo sælger først og fremmest charterrejser til badedestinationer. Om sommeren består udbuddet hovedsageligt af europæiske destinationer, og i vinter-halvåret er det rejsemål som De Kanariske Øer, Thailand, Egypten, Indien og Vietnam, som er mest eftertragtede.

Hvis man rejser med børn eller i grupper, giver APOLLO store rabatter på flere rejsemål. Som noget nyt arrangerer Apollo fodboldrejser til de største kampe i Europa.

Jysk Rejsebureau

Jysk Rejsebureau er et rejseselskab, der er specialister i rejser til hele verden. Med Jysk Rejsebureau rejser man på egen hånd, men med tryghed i bagagen. De tilbyder rejser til stort set hele Verden.

Jysk Rejsebureau har på 20 år udviklet sig fra et lille rejsebureau med et par rejsekonsulenter til i dag at have mere end 60 ansatte. Rejsebureauet har fem afdelinger i Danmark samt servicekontorer i Indien, Indonesien, Kenya, Nepal, Peru, Thailand og Vietnam.

Når man køber flybilletten hos Jysk Rejsebureau, kan de samtidig tilbyde ankomstpakker og udflugter til favorable priser.

Ved Danish Travel Award 2002 og 2004 blev Jysk Rejsebureau årets bedste rejsebureau for individuelle ferierejser.

Dansk Bilferie

Dansk bilferie startede med at tilbyde Kør selv ferier i 1994 og har i dag et samarbejde med 9 af de bedste og største udbydere af luksuscamping i Europa. Her kan man vælge mellem mobilhomes, telte eller luksushytter.

Dansk bilferie sælger derudover rejser til feriecentre og lejlighedsområder, med alt hvad man kan ønske af underholdning for børn og voksne.

Dansk bilferie tilbyder også hjælp til biludlejning og køb af fly og færge billetter. Der gives rabat ved samlet køb gennem rejsebureauet.

Dansk Bilferie er medlem af Rejsegarantifonden og Dansk Rejseankenævn og deres afbestillingsforsikring er tegnet igennem Gouda Rejseforsikring.

KILROY travels

Kilroy er først og fremmest ungdommens rejsebureau, men også de lidt ældre eventyrlystne finder deres rejse her.

Bureauet sælger flyrejser til hele verden og oplevelsesture i små grupper sammen med andre fra hele verden. KILROY travels har alt fra trekking, safari, kultur- og naturoplevelser til solferier på de skønne sandstrande.

KILROY har desuden skirejser til en lang række destinationer i Norge, Sverige og Østrig. De arrangerer også working holdidays i Australien, hvor man kan opleve landet og samtidig tjene lidt lommepenge.

KILROY travels hovedkontor ligger i København, mens grupperejserne arrangeres fra Holstebro. Der er desuden kontorer i Odense, Århus og Aalborg.