DFDS Seaways

DFDS Seaways er en af de 2 hoveddivisioner som udgør DFDS Group og har i over 140 år sejlet med passagerskibe mellem europæiske byer. I dag er firmaet et af de største passagerrederier i Nord-Europa og transporterer årligt ca. 1.5 millioner passagerer samt 170.000 biler.

DFDS sejler på følgende ruter: København – Oslo, Amsterdam – Newcastle, Esbjerg – Harwich og Bergen – Haugesund – Stavanger – Newcastle.

DFDS tilbyder mange former for ture. Blandt de mest populære er deres MiniCruise, hvor man har en halv dag på destinationen. Ellers tilbyder de skiferier, byferier samt almindelig transport.

Færgerne er fuldt udstyret med swimmingpool, jacuzzi, soldæk, restauranter, barer, biograf, natklub, diskotek, tax free shopping samt masser af sjov for børn.

Best Travel

Best Travel er et danskejet rejsebureau, der er medlem af DTF koncernen. Best Travel producerer et bredt udbud af rejser som f.eks. skirejser til Alperne og Fjeldene, golfrejser, krydstogtrejser, storbyrejser, kør-selv rejser samt sommerrejser til sydens sol. Endvidere arrangerer de temarejser med historisk og kulturelt indhold.

Best Travel henvender sig til den brede del af den danske befolkning, med attraktive ferierejser af god kvalitet med fly, tog, bus og bil. På alle krydstogter og temarejser medfølger danske rejseledere.

Best Travel Specialrejser arrangerer rejser for foreninger og grupper, som ønsker skræddersyede rejser.

USA Rejser

USA Rejser er et dansk rejsebureau, som har arrangeret rejser til USA i 28 år. Rejsebureauet er en del af Norges ældste private rejsebureau, som blev grundlagt i 1909. USA Rejser er registreret i Rejsegarantifonden samt i Danmarks Rejsebureau Forening.

USA Rejser tilbyder mange former for rejser, men er specialister i rundrejser. Man kan vælge imellem individuelle rejser med bil og hotel, eller busture med guide og hotel.

Hvis man er en gruppe som rejser sammen og skal være længe det samme sted, kan USA Rejser udleje huse for op til 12 personer.

På de guidede rundrejser, kan man vælge imellem mange forskelle ture overalt i landet, som er over 200 gange større end Danmark.

StarTour

StarTour er en underafdeling til TUI Nordic, som er en nordisk koncern med rejsearrangørere i Danmark, Sverige, Norge og Finland. TUI er Europas ledende koncern af rejser og rejserelaterede tjenester.

StarTour er kendt som et af de store rejsebureauer i Danmark igennem mange årtier. Mange gamle rejsebureauer som Falke Rejser, Sol-Rejser og Fritidsrejser er alle blevet opkøbt af Star Tour gennem årene.

Man kan vælge i mellem alle former for rejser hos StarTour og ikke kun charterrejser. Som eksempel kan nævnes krydstogter, grupperejser og rundrejser. Hvis man kun er interesseret i fly eller hotel, kan Star Tour også sørge for dette.