Spies

SPIES er et af Danmarks største og kendteste rejsebureauer. Helt tilbage i 1956 startede Simon Spies med charterrejser og siden da har firmaet udviklet sig enormt. Den første rejse var med 26 gæster til Mallorca, og rejsen foregik med tog gennem Europa og derefter med båd. Rejsen varede i alt 36 timer.

I dag kan man komme overalt i Verden med Spies. Deres udvalg er blandt det største, med rejser året rundt. De tilbyder alt fra de kendte charterrejser, til krydstogter og biludlejning samt salg af flybilletter. Spies har flere tusinde hoteller til rådighed, så der er noget for enhver smag.

Atlantis Rejser

Atlantis Rejser er et rejsebureau med fokus på kvalitetsrejser. Bureauet har egne charterfly til Ægypten og Italien. Øvrige destinationer er Malaysia, Maldiverne, Mauritius, Seychellerne, Tanzania og Thailand.

Uanset om man skal på en kulturrejse, en badeferie eller en dykkerrejse, arrangerer Atlantis Rejser individuelle rejser med rutefly til hele verden.

Atlantis Rejser har eksisteret siden 1994. De er tilsluttet Rejsegarantifonden samt medlem af både Danmarks Rejsebureauforening og Foreningen af Charterrejsearrangører i Danmark.

Ved uddelingen af Danish Travel Award 2007 pegede 1408 ud af 2000 på Atlantis Rejser som årets bedste charterrejsebureau.

StarTour

StarTour er en underafdeling til TUI Nordic, som er en nordisk koncern med rejsearrangørere i Danmark, Sverige, Norge og Finland. TUI er Europas ledende koncern af rejser og rejserelaterede tjenester.

StarTour er kendt som et af de store rejsebureauer i Danmark igennem mange årtier. Mange gamle rejsebureauer som Falke Rejser, Sol-Rejser og Fritidsrejser er alle blevet opkøbt af Star Tour gennem årene.

Man kan vælge i mellem alle former for rejser hos StarTour og ikke kun charterrejser. Som eksempel kan nævnes krydstogter, grupperejser og rundrejser. Hvis man kun er interesseret i fly eller hotel, kan Star Tour også sørge for dette.

Tjæreborg

Det 20. århundredes rejseeventyr blev skabt i en præstegård ved Tjæreborg uden for Esbjerg. Pastor Eilif Krogager så mulighederne, da danskerne i efterkrigsårene begyndte at længes ud i Europa, og den 8. juli 1950 kørte de første to busser med feriestemte danskere over den spanske grænse.

I dag kan Tjæreborgs gæster vælge mellem rejser i fem verdensdele. Sol og badeferie er basisproduktet, men dertil kommer skirejser til Alperne, golfrejser og spændende rundrejser i både Europa og andre verdensdele. Tjæreborg har kort sagt et af Danmarks største udvalg af ferie muligheder.

Tjæreborg indgår i MyTravel koncernen.